SOSU Frederikshavn 18

Hverdagen som social- og sundhedshjælperelev

Som social- og sundhedshjælperelev er du skiftevis på skolebænken og ude i felten, hvor du prøver kræfter med netop dét at være social- og sundhedshjælper. Du får derfor en alsidig hverdag og bliver en del af et stærkt netværk bestående af både skolekammerater og kollegaer fra dit lærested.

SOSU Frederikshavn 12

Hvad laver man som social- og sundhedshjælper?

Som social- og sundhedshjælper bliver du en vigtig støtte for kommunens ældre borgere, primært i hjemmeplejen og på plejecentre. Du lærer at støtte borgeren i personlig hygiejne, madlavning, rengøring og daglige aktiviteter.



Uddannelsen har fokus på omsorg og trivsel, så du kan bidrage til en tryg og værdig hverdag, i samarbejde med social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.


pretty graphic

Adgangskrav

Du kan søge ind hvis du:

For at komme i betragtning til at blive social- og sundhedshjælperelev i Frederikshavn Kommune, skal du have gennemført grundforløb 2 til social- og sundhedshjælper. 

Læs om grundforløbene

Uddannelsens opbygning

1

Grundforløb (6 mdr.)

Grundforløbet varer alt fra 6 måneder til ét år afhængig af, om du skal gå på både grundforløb 1 og 2 eller blot ét af dem.

2

Hovedforløb (1 år, 2 mdr.)

Hovedforløbet strækker sig over 1 år og 2 måneder.

3

Færdiguddannet SOSU-hjælperelev

Uddannelsen veksler mellem skole og oplæring, og du får derfor en uddannelse med højt fagligt niveau og en masse spændende og lærerige oplevelser.

Grundforløb inkl. mulighed for sammenhængende forløb

I Frederikshavn Kommune kan alle søge om ansættelse allerede fra grundforløb 2. Dette betyder, at du bliver ansat i et sammenhængende forløb, hvor både grundforløb 2 og hovedforløbet er inkluderet - og så får du løn på hele dit uddannelsesforløb.

Very Big Image

Hurtigere vej til at blive social- og sundhedshjælper

Til dig der har en gymnasial baggrund eller en pædagogisk assistent uddannelse afkortes grundforløb 2

  • For dig med STX, HF, HHX, HTX og IB. består grundforløb 2 kun af 8 ugers fagrettet undervisning + 2,5 dags undervisning i førstehjælp og brand, hvorefter du med en uddannelsesaftale skal starte direkte på hovedforløbet.
  • Er du uddannet pædagogisk assistent  består grundforløb 2 kun af 4 ugers undervisning i naturfag, hvorefter du med en uddannelsesaftale skal starte direkte på hovedforløbet.

Tag uddannelse som EUV1, og bliv social- og sundhedshjælper på bare 17 uger

Har du allerede erfaring fra området, kan du tage social- og sundhedshjælperuddannelsen som EUV1. 

EUV1 er et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb på kun 17 uger for dig, der:

  •  er over 25 år og har mindst to års relevant erhvervserfaring.
  •  er under 25 år og har to års relevant erhvervserfaring OG har gennemført Grundforløb 2.

EUV1 bygger videre på dine eksisterende kompetencer og giver dig en hurtigere og mere målrettet vej til at blive social- og sundhedshjælper.


Løn/SU

Hvis du er fyldt 18 år, kan du søge SU efter gældende regler. Du kan tidligst søge om SU en måned før uddannelsen begynder. Se mere om betingelser på www.su.dk

Når du kommer på hovedforløbet på du elevløn – og er du ansat som elev i Frederikshavn Kommune får du elevløn allerede fra grundforløb 2. Find detaljerede informationer om lønnen på FOA's hjemmeside.